Tilbage til forsiden
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Resultat af søgning på: phosphin Phosphin

       

UN 2199

Farveløs gas/væske med lugt af rådne fisk.
Transporteres i fordråbet tilstand.

Farlige egenskaber

 
  BrandfareMeget brandfarlig. Selvantænder spontant.
  EksplosionsfareDampene danner spontant eksplosive blandinger med luft. Kan akkumuleres og eksplodere uden antændelse. Fare for BLEVE.
  IndåndingsfareMeget giftig og ætsende.
  SundhedsfareMeget giftig og ætsende.
  Forhold over for vandStoffet er moderat opløseligt i vand.
  MiljøfareMeget giftig for vandmiljøet.
  Specielle risiciStoffet er et stærkt reduktionsmiddel. Fare for forfrysninger ved kontakt med flydende stof.

Personlig beskyttelse

  Inden for
  SikkerhedsafstandenNormal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.
 
  Direkte kontaktKemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.
 
  Rensning eller dekontaminering-

Indsats

 
  SikkerhedsafstandMindst 300 m.
Ved gasudvikling som følge af kemisk reaktion: Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr. Ved risiko for BLEVE som følge af brandpåvirkning: Mindst 1.000 m.
  Spild på landUdluft forurenede områder under hensynstagen til stoffets farlige egenskaber. Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med plastfolie. Gasskyen kan forsøges slået ned med vandtåge. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Den kraftige gasudstrømning vil fortsætte til beholderindholdet ved fordampning er afkølet til stoffets kogepunkt. Forsøg at kontrollere afdampningen. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
  Spild i vandStands udstrømningen. Gasskyen kan slås ned med vandtåge. Underret miljømyndigheden.
  BrandStop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse og eksplosion. Kontroller afbrændingen eller sluk brand med vand. Afkøl lukkede beholdere med vand.
  SlukningsvandStoffet er moderat opløseligt i vand. Afhængig af koncentrationen af stoffet er slukningsvandet farligt affald.
  MiljøsaneringFjern forurenet jord. Rester på andet forurenet område fjernes ved fordampning.
  MaterielrengøringLufttørring.

Symptomer

  Phosphin virker ætsende samt påvirker luftvejene og centralnervesystemet.
  Farlige koncentrationerDet umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 50 ppm.
AEGL-2 (30 minutter): 4,0 ppm.
AEGL-3 (30 minutter): 7,2 ppm.
Udsættelse for 5 - 10 ppm i flere timer: Alvorlig forgiftning.
Udsættelse for 400 - 600 ppm i 30 - 60 minutter: Dødeligt.
  IndåndingHovedpine og svimmelhed. Træthed og opkastning. Hoste, åndedrætsbesvær og smerte i luftveje. Krampe og bevidstløshed.
  HudBrændende smerte. Rødme, blærer og ætsningssår.
Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger, hvor huden først bliver følelsesløs og hvid, senere kommer der rødme, smerte og ætsningssår.
  ØjneSvie, rødme, brændende smerte og tåreflåd. Ved stænk: Kan give alvorlig øjenskade.
Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger med rødme, smerte, sløret syn og sår.
  Indtagelse-

Førstehjælp

  GenereltTilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
  IndåndingIkke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.
  HudFastfrosset beklædning samt fastfrosne smykker og ure fjernes efter optøning med vand. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Forfrysningsskader kræver lægehjælp.
  ØjneSkyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
  Indtagelse-
  Forslag til lægeStoffet virker ætsende samt påvirker centralnervesystemet og stofskiftet.
Efter indånding er der fare for lungeødem, eventuelt lidt forsinket, og kredsløbspåvirkning fx hypotension. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Generelt er der fare for hjerte-, lever- og nyreskade. Der er fare for et langvarigt sygdomsforløb.

Mærkning

  BrugermærkningFare. Yderst brandfarlig gas. Livsfarlig ved indånding. Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader. Meget giftig for vandlevende organismer.
  TransportmærkningUN 2199, klasse 2, emballagegruppe -. Fareseddel 2.3 og 2.1.

Data

  FormelPH3  Flygtighedgas
  Molekylvægt34,0  Flammepunkt-
  Cas-nummer7803-51-2  Antændelsestemperatur100 °C
  Farenummer  Antændelsesgrænser1,6 - 98 v/v %
  UN-nummer2199   Brandfareklasse-
  Smeltepunkt-133 °C  Opløselighed i vand19 g/l
  Kogepunkt-88 °C  Grænseværdi0,1 ppm (0,15 mg/m3 )
  Massefylde0,6 (-88 °C ) (vand = 1)  Lugtgrænse0,01 - 2,6 ppm
  Dampmassefylde1,2 (luft = 1)  LD50-
  Damptryk3.500 kPa  LC5011 ppm i 4 timer (ihl-rotte)